Historien om meteorittenDirektor Frank Bjorn j0rgensen fra Tycho Brahe Planetarium har styr pa de sidste sekunder i meteorittens »liv«(JB) - Det er alligevel ikke sa lidt, der allerede kan siges om den meteorit, der satte sinde-ne i bevzegelsen tirsdag morgen for en uge siden. De knap s morgenduelige - og dem, der endnu ikke var kommet i seng lidt over klokken fern -sa pludselig byen oplyst, som var det dag. De mere s0vn-drukne kunne i morgenradio-avisen h0re KNR’s meteori-tekspert fortille om begiven-heden med vanlig entusiasme. Og denne gang var den sand. Der var mange 0jenvidner helt fra Akunnaaq til Nanorta-lik, og alle havde samstem-mende beretninger.AG har talt med direkt0r Frank Bj0rn Jprgensen pa Tycho Brahe Planetariet, og han siger, at man faktisk har et ganske godt billede af, hvad der er sket.- Der er gennemf0rt en lang raekke interviews med 0jen-vidner i en raekke byer og om-bord pa fiskeskibe. Det har f0rt til, at vi har faet en tem-melig sikker fomemmelse af begivenhedens forl0b, lige-som nedslagsstedet for en retstort stykke af det pSgaelden-de himmellegeme er temme-lig n0jagtig fastslaet.Luften eksploderer- Der er sket det, at et halv-stort himmellegeme er tnengt ind i jordens atmosfsere i det nordvestlige Gr0nland med en hastighed pa 30-50 kilometer i sekundet. Det er ganske hurtigt, og selvom luften i 120-130 kilometers hpjde er tynd, sa betyder den meget h0je fart, at luften »stases« op, som vi kalder det. Den presses sammen foran him-mellegemet og kan til sidst hverken skubbes vaek eller gennemtraenges, og sa springes den af en chokb0lge, som samtidig splintrer himmelle-gemet.- Denne spraengning tror vi er sket i neerheden af Nuuk, hvor lysfaenomenet var kraf-tigst. Men hele herligheden fortsatte, og der findes en raekke observationer fra skibe i Syd0stgr0nland og desuden fra en trawler vest for Kap Farvel.- En rejekutter ved PrinsChristians Sund iagttog sale-des et nedslag i vandet, men sadan kan det ogsa have set ud, selvom nedslagen reelt er sket p land. Der er tale om et ganske kraftigt famomen, som meget vel kan skabe et genskind fra vandet, som om nedslag fandt sted her. Men alt andet tyder pa, at nedslaget er sket pa land.God pejling- Der blev iagttaget et stort nedslag af tre skibe, hvoraf der findes verificerede pejlin-ger fra de to og maske snart fra det tredie, og disse pejlinger viser helt tydeligt et nedslag p land.- Har I nogen ide om, hvor store objekter, der kan vcere tale om ?- Nej, det har vi ikke. Der kan meget vel vaere tale om meteoritter pa st0rrelse med de st0rste, vi kender fra Thu-le-omrdet. Men det er rent gaetvaerk.Frank Bj0m J0rgensen til-f0jer, at en enkelte iagttagelse gik ud pa, at der under nedslaget var et opspring fra nedslagsstedet. - Dette er meget interessant, siger han. - For det indikerer, at nedslaget kan have skabt et krater, som kan vaere relativt let at finde.Efter hvad AG erfarer ar-bejdes der fra Geologisk Institut ved K0benhavns Uni-versitet energisk p fa stablet en ekspedition pa benene hur-tigst muligt. Men bde det praktiske arrangement og ind-samlingen af midler kan godt tage lang tid.Forelpbig rekognosceres der i omradet med Iscentra-lens Golfstream fly.De fleste iagttagere af lys-finomenet for en uge siden forestiller sig et meget stort himmellegeme. Men det er der ikke uden videre grund til at antage. Til sammenligning kan naevnes, at et almindeligt stjemeskud opst^r ved, at et himmellegeme p st0rrelse med et sandkorn kommer bra-sende ind i atmosfaeren med 30-50 kilometer i sekundet. Dette sammenst0d skaber et kraftigt lysspor, som vi p2 jor-den kan iagttage som et bety-deligt lysfinomen.