Politiken (Newspaper) - October 17, 1884, Copenhagen, Denmark w i Kr Kr Af W It K r POLITIKEN a 10 15 20 paa gida af Fredag den Oktober 1884 v l er til Sal i og enkelte Numre Kontor af A National i t NU IP Prisen er i J Ivr v u'talot l uin 1 uin V sien Kapellet OK Pressen iVr er Folk med l i de ikke kan hore uden straks at hegge sig paa En den resso regner sit til denne Slags Vulk Do Ord Tone hvormed disse Hinde tor Kapelmester og sig iml paa Kapellets i i en Sag disse er i deres y horer til det borgerlig vi i lang Tid har set vort gjorde vi den der er Hr og pin de Koncerter har ved sin inuit sig Ret til give l Fjor engagerede Kapellets Medlemmer til at i Koncerterne gjorde vir imidlertid ublandet mellem Kapellets hverken mod af Ka- Musikere er at de at blive taget mod paa i en Sug hvis Held kunstnerisk r hvilede paa deres lise meget som pua En- er et Do udtalte deres 11 i som man snarere skal bebrejde for etui for lidt Hr Kapelmester Johan Svendsen at havo bragt i at Hr i Lighed mod agter at opfordre det kgl Ka- til i Forening mod at afholde Kro -ko Koncerter i den kommende have vi undertegnede med at udtale vor Tiik for Deres af de allerede stedfundne r at fremkomme mod til on varig Ordning af dette 1 som har vor udelte At De Hr T lige ved Begyndelse denne beror paa u for ingen Pris ved en for sen 1 til Dem vilde gribe for- ind i do allerede modnede og vi tvivler ikke at De Dom bekendt med vore For- med don samme Fore- hvormed De hidtil er n os i Mode 1 m som vi boder Dem tage under ut vi i Samraad 1 Dom kunne on endelig havo vi undertegnede ner af Kapellet li Med Hr til af kunstneriske og administrative af Foretagendet af Kapellets on af fem pari to uf de Kapellet selv f tro Stemmer mod tro er Formandens Stemme den for et Aar men Genvalg kan tinde l mod Kapelmesteren zor denne on tonnet For- enten af Kapellet eller for samme alene overtager i vod Foretagendet med 17 til Kapelmesteren dit fast ansatte nor al Kapellet til ligelig Deling ikke fast ansatte Medlemmet honoreres efter samme som Der af f Kapellet ialt ti pau et som il M- modtage Idet vi herved tilstiller Hr disse tillader v at vi ad denne Vej mener bedste at lede dette Fore som alt under Deres Direk Hk et saa smukt kunstnerisk Ud ind i et der vil sikre dets Fremtid Vi er forvissede uni iit en til det smukke Maal vil bidrage til yderligere det der mi linder Sted mellem vor Chef og os undertegnede Medlemmer af det kgl Kapel d 8 1884 V Tofte V Sveistrup V Storm A F Vigo Andersen Clir Petersen A V F V A Blauhut F Hendix A Hoyberg P Andersen Albert Petersen Anton Svendsen J Amberg Dehn C Iversen E Sanne Victor O Kranse Robert Hansen lohannes Petersen Hr G A Lembcke Drewes F Moller Chr J Mikkelsen Hr deres tilling og kort erne Han tog sin Hat og om det tappert hedder i M har han naturligvis Lov til Ka- Kunstnere paa deres Side 10 at modtage Engagement i Hr twift Trup Det har de Lov til Man kunde vel et var de som il Men hvad er der i disse private mellem en hans som berettiger nogen 11 at anfalde Kapellets Medlemmer om en Flok der har gjort J Tjeneste er Ir og Kapellet hans har hun at men i private har han intet at sige over Ka- dot er et som ethvert hvor iver Part stiller sine og ivor Forretningen gnav over Styr m av Parterne ikke bliver enige Man sammenligne hermed Ytringer som syntes endnu len ikke at have nogen rigtig Forestilling om Karakteren at len de ved deres For- lag deres om at underkaste en af Johan ling og Dygtighed Censur af en No- af er o i og for sig baade og langt fra at vende om paa len Bane gik Under- skrivere endnu et Skridt videre De gjorde formelig Strike og forpligtede indbyrdes til ikke enkeltvis at Engagement til det Johan Svendsen uden deres det vil vil de Koncerter alligevel blive ved af dels dels de Medlemmer if Kapellet ved som ikke taget Del i men er deres Chef Detto om Re- om at blive sin tro o s v den alvorligste ning I do gamle Tider var ret at sin Deling ud til at op banke og anden Tjeneste Den der kunde sikker nok paa at blive taget som Rebel og be- derefter videre or vi komne i borgerlig dog ikke mer langt nok Vi med vort store de- Flertal har ikke haft mere Stivelse i end at vi har vedtaget en der den Disciplin saa langt ind i som til at fordre af civile Soldater over for civile Her har man dog det gumle dumme om den Aand Men paa hvilke Grunde vil man i den Tjeneste i Landet don af ind paa det private Livs som man har at mod Det i gamle at naar han havde haft til Katekismus om For- om Eftermiddagen havde dem ude i Marken for at tage hans Kartofler op vore Dage vi Katekismen For sig og Kartoflerne for Kommandoen i Tjenesten og don borgerlige uden for Danske og Polakker Det er at til don nationale Forskel mellem Tyske og Polakker Posen den mellem Protestanter og samt rit Ion katolske Gejstlighed utvivlsomt iver don polsko i Posen jt Hold Imidlertid Polakkerne mod samme Energi deres Nationalitet russisk deres katolske Kirke staar overfor den lige saa der tilmed har Kejseren til og i det hvor de som romerske staa over- br andre Det tan da der Udslaget I det eneste hvor Polakkerne kunne nogenlunde hvor der paa don lag og hvor de eneste ved hvilke det er at holde Foredrag paa det ske er den uden nogen og den er for Tiden her saa at et af med siges at have en om Midlerne til at cue den I som i Rusland har den den katolske i Ryggen At dette til et vist Punkt umiddelbart og i er en det er klart Om det i vil er et andet Allerede dette viser sig nu for Tiden som en at unge Blomsten af de har frigjort sig fra den ka- tolske og naar Ungdommens Vantro bekendes i Blade og den polske Propaganda Dette Forhold har dels afstedkommet eri dels Fortien af Frygt for at og det har sat Splid den og den yngre Hvad er som i Posen giver Tyskerne af deres Ret til at hvad be- at de som Undertrykkere have ni god Samvittighed og Tillid til den Det er Bevidstheden at de have den Kultur paa deres Side De gaa ud at det om stigende Kultur og at Kulturens Ret er den i lied Ret af denne deres Ret dem tillidsfulde og visse Naar de i Byen Posen giver Byens eneste store Plads Navnet og anbringer det storo tyske Theater midt paa medens det polsko Theater forvises til en gaard i en snever saa betragte de sig som De sig i Egenskab af frigjorte de polske over- betragte dem som uvidende Slaver af et uvidende eller verdsligt klogt De hvilke der end saa vil ved Kultur den katolske Gejstligheds Magt undergraves og samtidig on national som af tage af i Styrke Fra dette Synspunkt set have vi Danske ingen Grund til at be- at i Slesvig kun er ikke tillige som i Posen Hvad er det der i al lighed Polakkerne saa deres nationale Det test af deres Ret til at et af den der er dem ved at tre Stykker og forvandles til tro vinser i forskellige fremmede Riger Men hertil kommer specielt i Rusland af og Bevidstheden om at re- den Kultur Faren for de polske Patrioter i Warschau er ikke at men skal kues ved det mer end strenge ikke at den af Kampen skal at indynde sig hos Magthaverne Faren som det ofte at Ungdommen er paa Veje til at blive nihilistisk og at dermed mellem Russisk og Polsk taber sin Kraft Et gennem alle Samfundslag og Rusland er ingen Fare for de polske men et hvis Dannede er opfyldte af alle dens mest fremskredne dot frygte do Thi et saadant Rusland virker paa den sende det tager Magten fra Modstanden Dot viser sig da saaledes atter at hvad det i pen ister det er at have den Kultur paa sin Side Resultatet for os bliver da Vi kunne glade at slesvig ikke er thi til det protestantiske vilde i en ikke en Styrke Vi maa for- at den Opgave er don af al Magt at vor Kultur Der er altid en Sandsynlighed at et for fuldt Alvor og til Gavns oplyst Danmark vil en levende og blivende paa det danske da vi for Tiden have et land overfor os Et i politisk seende frisindet Tyskland vilde en Fare for vor Nationalitet end det Dog for lands Udvikling ikke vi Hvad det kommer an paa for som jeg i Stykket om for- at antyde ikke men O Bismarck har atter den at have rejst et der Beslag paa hele den serede Verdens thi Initiativet til des utvivlsomt ham Blandt den tyske Presses Beretninger om denne Sag skal vi henlede paa en Artikel i Berliner af hvis Indhold vi Vi har allerede tidligere gjort op- at den mellem nettet Ferry og Fyrst Bismarck Overensstemmelse ikke hviler paa skriftlige men paa en af diplomatiske som er udvekslede mellem Berlin og Paris Ferry har klog nok til at de i Tirsdags Kamre deu hele eller i alt Fald de vigtigste Dele af den i Form af en Derved bliver de Deputerede sat i Stand til selv at en uhildet samtidig med at for de Angreb paa der gik ud at hans burde som borttages Den hemmelige Alliance mellem Ferry og som der er bleven tablet saa meget om i vil forsvinde i det klare som Dokumenterne kaster over Sagen For stia vidt man om Indholdet af efter de fore- liggende indeholder denne en Note fra Fyrst Bismarck til den franske Gesandt i Baron af i hvilken det med Hensyn til Forholdene paa kas Vestkyst at Tyskland det at den tyske Handel fri Adgang til kanske som endnu er gige af Stater Noten at der hersker Enighed mellem de tvende Regeringer om de vigtigste afrikanske Frankrig saa vel som Tyskland ledes af at an- vende de samme paa Kongo og som har fundet An paa Donau Paa denne Note giver Courcel i sin Regerings Navn under 29 September et hvis Ordlyd efter de ankomne Tele- grammer i det er Min Jeg har ikke undladt at meddele min Regering Deres Note af 13 d hvori De havde den Godhed at resumere Indholdet af vore Samtaler i Varzin Min Regering lige saa ivrigt som den at ordne For- holdene i Overensstemmelse med den gode der er mellem de to Lande Ferry har med Tilfredshed modtaget Forsikringen at Tyskland ikke har til Hensigt at opretholde visse Handlinger af tyske for saa vidt do ikke ar i Samklang med Frankrigs og Politik i hine Egne I det han mig at takke Dem for dette Bevis paa Deres taler at det er hans at de tvende Regeringer ikke vil havo nogen Vanskelighed ved at komme til Enighed om de kansko Forhold Efter at Courcel har at Frankrig paa sin Side er beredt til at anerkende for saa vidt angaar de som det enten allerede har eller i tiden maatte ved Kongos slutter han sin Note med Forsikringen at hans Regering gerne vil gaa ind paa at udstede Ind- til en Konference i med Tyskland Paa denne Note svarede Bismarck allerede og at det nu vilde vaTO om Ind- blev for at Konferencen kunde men endnu i af Oktober Som hvem direkte han Portugal og de forenede Stater i men for at sikre Konferencens Be- slutninger almindelig fore- slog han endvidere at ikke ikke blot samtlige men do skandinaviske Stater I en ny Note at 2 Oktober cel sig enig de i Fyrst Bismarcks Depecher indeholdte Synspunkter og og dermed var Forbindelsen mellom Frankrig og Tyskland til af et af tidens vigtigste og bragt i Stand Berliner slutter sin Ar- tikel med at de franske res Flertal i dette vil yde Ferry sin Tilslutning Tillige henleder Bladet at den Rejsende Stanley har udtalt sig om Sagen i Over- med det af Ferry og Bismarck Standpunkt Som tidligere har man ret nogen Frygt at England skulde Vanskeligheder ved at gaa ind paa og man har end saa villet at den franske og tyske Regering traf Forholdsregler til at en eventuel engelsk Opposition i Imidlertid synes denne Frygt dog at thi de engelske Blade udtaler sig meget velvilligt om et ministerielle Blad Daily News mener end at kunne se Spiren til alt muligt godt og i den fore- Konference I Aanden ser Bladet allerede Slavehandelen afskaffet og Frihandel alle Vegne Times er vel ikke slet saa og har navnlig Lyst til at faa Besked hvad der menes med det ubestemte Udtryk som Frankrig og Tyskland stadig betjener sig men i det hele og store er det dog alligevel ligt til at tro at Konferencen vil til et heldigt Resultat Frankrig Det franske i Tirsdags uden nogen som helst Slags hvorefter det afholdt et kort Endnu har man intet om en Interpellation Regeringens udenrigske men den vil rimeligvis ikke lade vente paa sig Derimod er der ven stillet en den af Ferry fulgte som han har lovet at besvare i Morgen I Lyon synes Sagerne at antage et stadig og mere alvorligt Udseende Arbejderne afholder det ene talrige efter det an- paa hvilke de et temmelig truende Sprog og langt fra synes at stemt for at vise nogen I eu telegrafisk skal ikke mindre end fem sinde Arbejdere i Tirsdags have sendt Indenrigsministeren et hvori de forlangte at faa deres pantsatte tilbage og Fritagelse for at betale saa Krisen rede Endvidere gjorde de at der skulde nes Over for disse Fordringer synes Regeringen for at staa aldeles da den endnu ikke har fattet nogen be- stemt Plan til af Ondet Situationen lader jo imidlertid til at af en saadan at der ikke er Tid til lang man ikke vil sig for at der udbryder ligefremme Uroligheder i og det er derfor absolut at Regeringen hurtig tager en Beslutning for at denne indre Fare I Tonkin synes Sagerne at staa ved det gamle Admiral Courbet er endnu stadig med at sikre de Troppers der skal holde Kelung og fra har man heller intet nyt siden hans Rekognoscering mod som vi forleden omtalte Konflikten med Kina synes langt fra endnu at sin Afslutning den Oktober til Staten Hr Maa jeg noget end det allerede er sket i en enkelt Side ved de moderne som i Gang At de falder ynkelig ud er en Ting for at det lurvede Udbytte staar i en latterlig Pral og hvormed de er deres egen Skam Men der er som vedkommer os andre Det or den der ligger den Foragt for de beskikkede som er den egentlige i de Kroner Disse der tigges sammen til Staten i som sig en Skat paa Formue og Ind- de or ikke et Udtryk for disse Erkendelse at de be- taler for lidt Det vilde om de vore Love er vi vil ikke at de fattige betaler for her er ved en frivillig vi Skattelovens Uret Mon denne hed ikke ved Meningen or en anden or at give Regeringen Midler i til at fremme som Rigsdagen sig De vil Regeringen i Stand til at herske hvor Forfatningen ver Rigsdagens dot or lutter paa trodse og deu Myndigheds Beslutninger Kaa disse slaar ud i rene man med at le ad dem At og forskruede sammen Kanonen for at strutte lordi den ikke or en det er at blive Alvorsmand paa Det kan meget morsomt ministeren agerer den galante Mand og for det heller ikke vilde havo til at over dersom han i Stedet for havde dem Pjecerne med hjem til at moro sig mod naar de var af at strikke deres og deres Mon anderledes stiller det sig naur en Del af Befolkningen denne Begyndelse og oplivet ved Knaldene af de nylig afleverede bilder sig ind at don kun skalte og valte i som den naar don blot selv ja endog drister sig til at tumle mod Statens Grund og som om det var disse Herrer og ikke Landets Re- der for Landets Sager Inden Ilden endnu slukket i har vi allerede et helt Dusin Dekreter med i der byder og at Slottet skal bygges op for deres Penge paa den og den til det og det Brug Men Ruinerne or Grunden er og Staten har ikke haft Bud efter deres Dot er Statens Sag at disse ubudne hjem til deres og at Myndigheden i Landet skabes ved Valgene og at de der har ikke kan den bagefter ved at op nogle Tander af deres Guld Hvis ikke ser vi en Dag den Subskription udfolde sine on stillet op i en Projektet er der allerede ligaer i Halvdelen af vore Blade kan inau daglig at toret for deu frivillige er i Nr 27 Vore An- mangler ikke havde de som de har skulde vi snart se en ganske artig Op- udenom baade Grundlov og Rigsdag Heldigvis er Trompeten til deres bedste men den de at traktere Hor til Slutning folgende Stod i for 14 vil bestemt at vor fra nedarvede paa skal og vil vi atter hvad enten med eller uden som ikke at da Re- geringen har Forvaltningsmyndighed over saa fromt ingen Bevilling Det vil de saa bestemte er de til den 3 saa faar Trompeten on anden Lyd De forenede Liberales paa berg Foreningen vil i Aar ligesom i Fjor i lade holde en af oplysende Indhold Denne Virksomhed vil tage sin Begyndelse Fredag den 24 ds med et Foredrag af Hr Folketingsmand Statsrevisor hvorom vil Paa Garnisons Kirke gaard afholdtes i Gaar Formiddags Kl 9 en over de ved branden forulykkede to Soldater mann af og af Artilleriet De to Kister var anbragte under aaben Himmel udenfor i hvis Dor Pastor Hanfen talte Han at de var faldne paa Mark under af den deni betroede Gerning og bragte dem en Tak fra Konge Foresatte og Der havde indfundet sig en stor Del Officerer af alle Grader og samt mange cerer Menige og Civile I for Kongen og Kronprinsen Ritmester og Bull Adjudant nant Generalerne manH og Obersterne c d o ni En Afdeling Artillerister og paraderede Med Musik i Spidsen fulgtes Lig til hvor Pastor Hansen for- rettede og de tre Salver medens Kiste paa eu efterfulgt af samtlige Officerer og Un- samt en Afdeling Menige ligeledes under Musik fortes til hvorfra Liget med get skal bringes til tor at begraves Et Tilbagetog De seks lioner er i Jeres igen man har opgivet at bygge ot nyt det vil har opgivet det Hvis Godsejerne har Lyst saa or det eu anden Sag har modtaget et Onsdag Aften i af i forskellige
