Questions? Call (888) 845-2887 Hablamos Español

Politiken Newspaper Archive: October 17, 1884 - Page 1

Share Page

Publication: Politiken

Location: Copenhagen, Denmark

Issue Date:

Get 1 more page view just for clicking

to like us on Facebook


   Politiken (Newspaper) - October 17, 1884, Copenhagen, Denmark                               w i Kr Kr. Af. W. It K r. POLITIKEN. a. 10 loicrater 15 Henrianinger 20 uodtagei paa HlaileU ØiUr- gida Hjørnot af Fredag den 17de Oktober. 1884. v l er llyttol til rtnrv Sal. Jwhtmm-M Abomvnicni ..i modtagi-r og enkelte Numre 1'iiHtiktMiN Kontor. Ostergado af A. Voster- National. Nonvbro- i t NU' IP Prisen er i Kjobonhavii .'J Ivr. v u'talot. l uin 1 uin V sien. Kapellet OK Pressen. iVr er Folk med saadanl Humle- l i Aarotio. de ikke kan hore IVk uden straks at hegge sig paa En den kjøboiihavn- ''resso regner aabeiibart sit Publi- til denne Slags Vulk. Do Ord Tone. hvormed disse Hinde tor Kapelmester tfrpntlxi'n og sig iml paa Kapellets Kutist- i i en Sag. kvur disse er i deres y horer til det borgerlig vi i lang Tid har set. vort MandagMiunior gjorde vi den der er inoltem Hr. fii'VHilwn og Ku- pin de titliiirmoniske Koncerter. har ved sin AnsaHlelso inuit sig Ret til give tiiv pri- Knncerter. l Fjor engagerede Kapellets Medlemmer til at med- i Koncerterne gjorde vir imidlertid ingeu ublandet Til- -ied mellem Kapellets Medlem- hverken mod Viilget af Repor- 'ellorinoil Ka- Musikere er del- at de at blive taget mod paa i en Sug. hvis Held kunstnerisk r kiltiiiort hvilede paa deres Mod- lise meget som pua En- er et hojst bil- t'oilanaendo. Do udtalte deres 11 -ker i Iblsende som man snarere skal bebrejde for me- .Krbodighed etui for lidt. Hr. Kapelmester Johan Svendsen. Kl'ter at havo bragt i at Hr. i Lighed mod agter at opfordre det kgl. Ka- Modlommer til i Forening mod at afholde Kro saakaldto Klhar- -ko Koncerter i den kommende have vi undertegnede ønsket med at udtale vor var- _ Tiik for Deres Le- af de allerede stedfundne Kon- r at fremkomme mod til on varig Ordning af dette 1 taviende. som har vor udelte Sym- At De allorefle Hr. Kapol- T. lige ved Sæsonens Begyndelse denne beror paa. u for ingen Pris ved en for sen 1 til Dem vilde gribe for- i'-ndo ind i do allerede modnede og vi tvivler ikke at De Dom bekendt med vore For- med don samme elskværdige Fore- hvormed De hidtil er n os i Mode. 1 'm iblgomle Bostommolscr. som vi boder Dem tage under Ovcr- ut vi derpaa i Samraad 1 Dom kunne fastslaa on endelig havo vi undertegnede Mod- ner af Kapellet sumlet li Med Hr. vælges til Ledeiso af kunstneriske og administrative af Foretagendet af Kapellets on af fem pari folgondo to va.'ltros uf de Kapellet selv. f Tvivl- iMnaul tro Stemmer mod tro er Formandens Stemme den af- Komitéen vtolges for et Aar men Genvalg kan tinde l ForeniiiK mod Kapelmesteren zor denne. Komité on tonnet For- enten af Kapellet eller .for samme. alene overtager Risi- i vod Foretagendet. Nettoudbyttet med 17 til Kapelmesteren. tilfaldor dit fast ansatte Mod- .nor al' Kapellet til ligelig Deling ikke fast ansatte Medlemmet honoreres efter samme ''lingsvilkaar som Assistancerno. Der viclges af Kapelmesteret f Kapellet én altsaa ialt ti Kovisoror pau et som il 'M- modtage Idet vi herved tilstiller Hr disse tillader v at vi ad denne Vej mener bedste Maade at lede dette Fore som alt under Deres udmærkede Direk Hk et saa smukt kunstnerisk Ud ind i et der vil sikre dets Fremtid. Vi er forvissede uni. iit en fælles Samvirkcn til det smukke Maal vil bidrage til yderligere befivste det der mi linder Sted mellem vor iwedo Chef og os undertegnede Medlemmer af det kgl. Kapel. d. 8. Septbr. 1884. V. Tofte. V. Sveistrup. V. Storm. A. F. Riidinger. Vigo Andersen. Clir. Petersen. A. V. F. V. Ohivesen. A. Blauhut. F. Hendix. A. Guldbrundsen. Hoyberg. P. Andersen. Albert Petersen. Anton Svendsen. J. Amberg. Dehn. C. Sonkmarr. Iversen. E. Sanne. Srhiemann. Victor Lannky. O. Kranse. Robert Hansen. .lohannes Petersen. Hr. Hilnier. G. A. Lembcke. Drewes. F. Moller. Chr. Schiørring. J. Mikkelsen. Hr. Sfi'iulacn atViste deres Hen- tilling og afbrdd kort forhandlin- erne. ..Han tog sin Hat og om det tappert hedder i M har han naturligvis Lov til. Ka- Kunstnere paa deres Side af- 10 at modtage Engagement i Hr. twift Trup. Det har de natur- igvis Lov til. Man kunde vel et var de som ærekære Mænd nødte il. Men hvad er der i disse private iWhaniltinger mellem en Entreprenør hans som berettiger nogen 11 at anfalde Kapellets Medlemmer om en Flok Rokruter. der har gjort IvtteriV J Theatrots Tjeneste er Ir. Ohef og Kapellet hans itiderordnede. dér har hun at kom- men i sinp private Entre- har han intet at sige over Ka- dot er et Kon- raktsforliold som ethvert hvor iver Part stiller sine og ivor Forretningen gnav over Styr. m av Parterne ikke bliver enige. Man sammenligne hermed Ytringer som Kapclmedlemmerne syntes endnu len ikke at have nogen rigtig lår Forestilling om Karakteren at len de ved deres For- lag tilføjede deres om at underkaste en vunstner af Johan Svendsens Betyd- ling og Dygtighed Censur af en No- abellbrsamling af er o i og for sig baade mærkelig og langt fra at vende om paa len betraadte Bane gik d'Hrr. Under- skrivere endnu et Skridt videre. De gjorde formelig Strike og forpligtede indbyrdes til ikke enkeltvis at nodtage Engagement til det Johan Svendsen uden deres Medhjælp naatte det vil vil de filhar- noimke Koncerter alligevel blive af- 'loldte ved Hjælp af dels Musikfor- eningens dels de Medlemmer if Kapellet ved som ikke lår taget Del i men er jlevne deres Chef Detto meningsløse Tøjeri om Re- om at blive sin Oief tro o. s. v. 'ortjener den alvorligste Tilbagevis- ning. I do gamle militære Tider var ret at Cliefvii kom- manderede sin Deling ud til at hænge Tøj op. banke Tæpper og gøre anden Tjeneste. Den der vægrede kunde være sikker nok paa at blive taget som Rebel og be- 'landlet derefter. Nogpt videre or vi komne i borgerlig dog ikke mer langt nok. Vi med vort store de- mokratiske Flertal har ikke haft mere Stivelse i end at vi har vedtaget en der fører den militære Disciplin saa langt ind i Pri- vatlivet som til at fordre militære Ær- bødighedsytringer af civile Soldater over for civile Løjtnanter. Her har man dog det gumle dumme Paaskud om den militære Aand. Men paa hvilke Grunde vil man i den øvrige offenlige Tjeneste i Landet støtte don Udvideiso af Chcfsbegrebet ind paa det private Livs som man har forsøgt at gøre gældende mod Det hændte i gamle at naar han havde haft Kon- firmanderne til Katekismus om For- om Eftermiddagen havde dem ude i Marken for at tage hans Kartofler op. vore Dage ønsker vi Katekismen For sig og Kartoflerne for Kommandoen i Tjenesten og don borgerlige Selvstscndighed uden for. Danske og Polakker. Det er at til don nationale Forskel mellem Tyske og Polakker Posen kommir den religiøse mellem Protestanter og samt rit Ion katolske Gejstlighed utvivlsomt' iver don polsko Bevægelse i Posen jt Hold. Imidlertid hævde Polakkerne mod samme Energi deres Nationalitet russisk deres romersk- katolske Kirke staar overfor den lige saa stærkt organi- der tilmed har Kejseren til og i det østerrigske hvor de som romerske Katolikcr staa over- br andre romersko Katoliker. Det tan da altsaa næppe være Religions- brskellen der gør Udslaget. I det eneste hvor Polakkerne kunne aando nogenlunde hvor der paa don galizisko Land- lag tnles og hvor de eneste Jniversiteter ved hvilke det er illadt at holde Foredrag paa det pol- ske er Bevægelsen den lationale uden nogen religiøs Tilsæt- og den er for Tiden her saa at et af Hovedformaalene med Trekejser-Mødet siges at have været en Raadslagning om Midlerne til at cue den. I Prøjssen som i Rusland har den lational-polske Stræben den katolske i'ke i Ryggen. At dette til et vist Punkt umiddelbart og i Øjeblikket er en det er klart. Om det i Længden vil være er et andet Spørgsmaal. Allerede dette viser sig nu for Tiden som en at unge Blomsten af de har frigjort sig fra den ka- tolske og naar Ungdommens Vantro bekendes aabent i Blade og svækkes den polske Propaganda. Dette Forhold har dels afstedkommet Hyk- eri dels Fortien af Frygt for at gøre og det har sat Splid nellem den ældre og den yngre Slægt. Hvad er som i Posen giver Tyskerne Følelsen af deres Ret til lensynsløst at hvad be- at de som Undertrykkere have ni god Samvittighed og Tillid til den indclige Det er Bevidstheden at de have den højere Kultur paa deres Side. De gaa ud at det gælder om stigende Kultur og at Kulturens Ret er den i Sand- lied stærkeres Ret. Følelsen af denne deres Ret gør dem tillidsfulde og sejers- visse. Naar de i Byen Posen giver Byens eneste store Plads Navnet AVil- hclmsplatz og anbringer det storo tyske Theater midt paa medens det polsko Theater forvises til en Bag- gaard i en snever saa betragte de sig som Kulturbringere. De føle sig i dcros Egenskab af frigjorte Pro- testanter de polske Katoliker over- betragte dem som uvidende Slaver af et uvidende eller verdsligt klogt Kleresi. De hvilke Øje- blikssvingninger der end saa vil ved indbrydende Kultur den katolske Gejstligheds Magt undergraves og samtidig nødvendigvis on national som væsenligt bæres af tage af i Styrke. Fra dette Synspunkt set have vi Danske ingen Grund til at be- at Modsætningen i Slesvig kun er ikke tillige som i Posen religiøs. Hvad er det der i al Alminde- lighed gør Polakkerne saa sejge deres nationale Det kor- test Følelsen af deres Ret til at være et Følelsen af den der er overgaaet dem ved at skæres tre Stykker og forvandles til tro Pro- vinser i forskellige fremmede Riger. Men hertil kommer specielt i Rusland Følelsen af og Bevidstheden om at re- præsentere den højere Kultur. Faren for de polske Patrioter i Warschau er ikke at Ungdom- men skal kues ved det mer end strenge ikke at den tvæt af Kampen skal stræbe at indynde sig hos Magthaverne. Faren som det ofte aabent at Ungdommen er paa Veje til at blive nihilistisk og at dermed Modsætningen mellem Russisk og Polsk taber sin Kraft. Et gennem alle Samfundslag frihedsfjendsk og selvgodt Rusland er ingen Fare for de polske men et hvis Dannede er opfyldte af alle Ti- dens mest fremskredne dot frygte do. Thi et saadant Rusland virker tiltrækkende paa den opvok- sende det tager Magten fra berøver Modstanden Dot viser sig da saaledes atter at hvad det i Nationalitetskam- pen ister gælder det er at have den højeste Kultur paa sin Side. Resultatet for os bliver da Vi kunne være glade at Nord- slesvig ikke er thi Religions- modsætningen til det protestantiske Prøjsen vilde i Længden være en ikke en Styrke. Vi maa for- at den nærmeste Opgave er don af al Magt at hæve vor Kultur. Der er altid en Sandsynlighed at et for fuldt Alvor frihedselskende og til Gavns oplyst Danmark vil udøve en levende og blivende Tiltrækningskraft paa det danske især da vi for Tiden have et stokkonscrvativt Tysk- land overfor os. Et i politisk Hen- seende frisindet Tyskland vilde være en større Fare for vor Nationalitet end det nuværende. Dog for Tysk- lands Udvikling raader ikke vi. Hvad det kommer an paa for som jeg i Stykket om Times-Artiklen for- søgte at antyde ikke Demonstra- men Kulturbestræbelser. O. Kongo-Konferencen. Bismarck har atter den Tilfreds- stillelse at have rejst et der lægger Beslag paa hele den civili- serede Verdens thi Initiativet til Kongo-Kont'erencen skyl- des utvivlsomt ham. Blandt den tyske Presses udførlige Beretninger om denne Sag skal vi særlig henlede Opmærk- somheden paa en Artikel i Berliner af hvis Indhold vi anfører Vi har allerede tidligere gjort op- mærksom at den mellem Kabi- nettet Ferry og Fyrst Bismarck eksi- sterende Overensstemmelse ikke hviler paa skriftlige men paa en Riekke af diplomatiske som er blevne udvekslede mellem Berlin og Paris. Ferry har været klog nok til at forelægge de i Tirsdags sammen- traadtc Kamre deu hele eller i alt Fald de vigtigste Dele af den i Form af en Gulbog. Derved bliver de Deputerede sat i Stand til selv at fælde en uhildet samtidig med at Støttepunktet for de Angreb paa der gik ud at hans Forstaaelse medTyskland burde brænde- mærkes som borttages. Den hemmelige Alliance mellem Ferry og som der er bleven tablet saa meget om i vil forsvinde i det klare som Dokumenterne kaster over Sagen. For stia vidt man tør dømme om Indholdet af Gulbogen efter de fore- liggende indeholder denne en Note fra Fyrst Bismarck til den franske Gesandt i Baron Cour- af 13de i hvilken det med Hensyn til Forholdene paa Afri- kas Vestkyst at Tyskland forfølger det at skafl'e den tyske Handel fri Adgang til saadanne afri- kanske som endnu er uafhæn- gige af europæiske Stater. Noten kon- at der hersker fuldstændig Enighed mellem de tvende Regeringer om de vigtigste afrikanske Handels- Spørgsmaal. Frankrig saa vel som Tyskland ledes af Ønsket at an- vende de samme G-rnndsætninger paa Kongo og som har fundet An vendelse paa Donau. Paa denne Note giver Courcel i sin Regerings Navn under 29. September et udførligt hvis Ordlyd efter de ankomne Tele- grammer i det væsenh'ge er Min Jeg har ikke undladt at meddele min Regering Deres Durch- lautigheds Note af 13. d. hvori De havde den Godhed at resumere Indholdet af vore Samtaler i Varzin. Min Regering ønsker lige saa ivrigt som den kejserlig-tysko at ordne For- holdene i Overensstemmelse med den gode der er raadende mellem de to Lande. Ferry har med Tilfredshed modtaget Forsikringen at Tyskland ikke har til Hensigt at opretholde visse Handlinger af tyske for saa vidt do ikke stå ar i Samklang med Frankrigs Ret- tigheder og Politik i hine Egne. I det han paalægger mig at takke Dem for dette Bevis paa Deres ud- taler at det er hans Overbe- at de tvende Regeringer ikke vil havo nogen Vanskelighed ved at komme til Enighed om de vestafri- kansko Forhold. Efter at Courcel dernæst har at Frankrig paa sin Side er beredt til at anerkende Handelsfrihedens for saa vidt angaar de som det enten allerede har eller i Frem- tiden maatte erhværve ved Kongos slutter han sin Note med Forsikringen at hans Regering gerne vil gaa ind paa at udstede Ind- bydelse til en Konference i Fællesskab med Tyskland. Paa denne Note svarede Bismarck allerede næste og at det nu vilde vaTO om Ind- bydelserne ufortøvet blev for at Konferencen kunde træde sam- men endnu i Løbet af Oktober. Som hvem Spørgsmaalet direkte ntevnede han Hol- Portugal og de forenede Stater i men for at sikre Konferencens Be- slutninger almindelig fore- slog han endvidere at ikke ikke blot samtlige men ogsaa do skandinaviske Stater. I en ny Note at' 2. Oktober erklærede Cour- cel sig fuldstændig enig rned de i Fyrst Bismarcks Depecher indeholdte Synspunkter og og dermed var Forbindelsen mellom Frankrig og Tyskland til Løsningen af et af Nu- tidens vigtigste Kultur- og Retsspnrgs- inaal bragt i Stand. Berliner Tafjeblatt slutter sin Ar- tikel med at de franske Kam- res Flertal ogsaa i dette Spørgsmaal vil yde Ferry sin Tilslutning. Tillige henleder Bladet Opmærksomheden at den berømte Rejsende Stanley har udtalt sig om Sagen i væsenlig Over- ensstemmelse med det af Ferry og Bismarck hævdede Standpunkt. Som tidligere har man næ- ret nogen Frygt at England skulde gøre Vanskeligheder ved at gaa ind paa og man har end og- saa villet at den franske og tyske Regering traf Forholdsregler til at møde en eventuel engelsk Opposition i Fællesskab. Imidlertid synes denne Frygt dog at være thi de engelske Blade udtaler sig gcnnem- Eiaende meget velvilligt om et ministerielle Blad Daily News mener end ogsaa at kunne se Spiren til alt muligt godt og skønt i den fore- staaende Konference. I Aanden ser Bladet allerede Slavehandelen fuld- stændig afskaffet og Frihandel indfort alle Vegne. Times er vel ikke slet saa og har navnlig Lyst til at faa Besked hvad der egenlig menes med det ubestemte Udtryk som Frankrig og Tyskland stadig betjener sig men i det hele og store er det dog alligevel tilbøje- ligt til at tro. at Konferencen vil føre til et heldigt Resultat. Frankrig. Det franske Deputeretkammer aab- nedes i Tirsdags uden nogen som helst Slags hvorefter det afholdt et kort Møde. Endnu har man intet hørt om en Interpellation vedrørendi Regeringens udenrigske men den vil rimeligvis ikke lade længe vente paa sig. Derimod er der ble- ven stillet en Forespørgsel angaaende den af Ferry fulgte økonomiske Poli- som han har lovet at besvare i Morgen. I Lyon synes Sagerne at antage et stadig slettere og mere alvorligt Udseende. Arbejderne afholder det ene talrige besøgte Møde efter det an- paa hvilke de fører et temmelig truende Sprog og langt fra synes at være stemt for at vise nogen Efter- givenhed. I Følge eu telegrafisk Med- delelse skal ikke mindre end fem Tu- sinde Arbejdere i Tirsdags have sendt Indenrigsministeren et hvori de forlangte at faa deres pantsatte Vinterklæder tilbage og Fritagelse for at betale saa længe Krisen va- rede. Endvidere gjorde de Paastaml at der ufortøvet skulde aab- nes Nationalværksteder. Over for disse Fordringer synes Regeringen for Øjeblikket at staa aldeles da den endnu ikke har fattet nogen be- stemt Plan til Afhjælpning af Ondet. Situationen lader jo imidlertid til at være af en saadan at der ikke er Tid til lang hvi man ikke vil udsætte sig for at der udbryder ligefremme Uroligheder' i og det er derfor absolut nød- at Regeringen hurtig tager en Beslutning for at besværge denne indre Fare. I Tonkin synes Sagerne at staa ved det gamle. Admiral Courbet er endnu stadig beskæftiget med at sikre de Troppers der skal holde Kelung og fra Lespés har man heller intet nyt hørt. siden hans mis- lykkede Rekognoscering mod Tamsni som vi forleden omtalte. Konflikten med Kina synes altsaa langt fra endnu at være sin Afslutning nær. den 17de Oktober. til Staten. Hr. Redak- Maa jeg noget end det allerede er sket i fremhæve en enkelt Side ved de moderne Stats- som Højre sætter i Gang. At de falder ynkelig ud er en Ting for at det lurvede Udbytte staar i en latterlig Modsætning til'dot Pral og hvormed de er nærmest deres egen Skam. Men der er én som vedkommer ogsaa os andre. Det or den Opsætsighedens der ligger den Foragt for de beskikkede som er den egentlige Sølvklang i de sam- menskrabede Kroner. Disse der tigges sammen til Staten i som haardnakket modsætter sig en ret- færdigere Skat paa Formue og Ind- de or ikke et Udtryk for disse Medborgercs Erkendelse at de be- taler for lidt. Det vilde være om de vore Love er uretfær- vi vil ikke at de fattige betaler for her er ved en frivillig Selvbeskatning udjævner vi Skattelovens Uret. Mon denne Skøn- hed klæber ikke ved Meningen or en anden. Moningon or at give Regeringen Midler i Hænde til at fremme som Rigsdagen modsætter sig. De vil nætte Regeringen i Stand til at herske hvor Forfatningen kræ- ver Rigsdagens dot or lutter Forsøg paa a.t trodse og deu Myndigheds Beslutninger. Kaa. længe disse anarkiske slaar ud i rene. man nøjes med at le ad dem. At Præster og forskruede Pigebørn heggor sammen Kanonen for at strutte Rigs- lordi den ikke boviljror Fiu-it- or en det er værd at blive Alvorsmand paa. Det kan meget morsomt. y.t Krigs- ministeren agerer den galante Mand og takkor for skønt det heller ikke vilde havo været til at græde over. dersom han i Stedet for havde dem Pjecerne med hjem til at moro sig mod. naar de var af at strikke deres duglijie Strømper og væve deres Helligdags-Vadmt'l. Mon anderledes stiller det sig. naur en Del af Befolkningen ofte.r denne Begyndelse og oplivet ved Knaldene af de nylig afleverede Katlehovodor bilder sig ind. at don kun skalte og valte i som den naar don blot selv ja endog drister sig til at tumle mod Statens Grund og som om det var disse Herrer og ikke Landets lovligt- Re- der raadede for Landets Sager. Inden Ilden endnu slukket i Kristiansborg har vi allerede et helt Dusin Dekreter med Regeringsorganet i der byder og anordnor. at Slottet skal bygges op for deres Penge. paa den og den Maade. til det og det Brug. Men Ruinerne or Grunden er og Staten har ikke haft Bud efter deres Godgørenhed. Dot er Statens Sag at disse ubudne hjem til deres Pengekasser og lære at Myndigheden i Landet skabes ved Valgene og at de. der har ikke kan købe den bagefter ved at inaale op nogle Tander af deres overflødige Guld. Hvis ikke. ser vi en skønne Dag den næste .Subskription udfolde sine on samnienskudt. uafhængig Hær. stillet op i en sammon- uafhængig Projektet er der allerede. Indbydelsen ligaer offenlig i Halvdelen af vore Blade kan inau daglig læse. at Kon- toret for deu frivillige Fæstning er i Tordeuskjoldsgade Nr. 27. Vore An- arkister mangler ikke havde de saasandt som de har skulde vi snart se en ganske artig Op- niarsch udenom baade Grundlov og Rigsdag. Heldigvis er Trompeten liid- til deres bedste Krigsinstrument. men den forstaar de ogsaa at traktere. Hor til Slutning folgende Stod i ..Na- tionaltidende for 14. _Vi vil bestemt at vor fra Fædrene nedarvede Kongeborg paa Slotsholmen skal og vil vi atter hvad enten med eller uden som ikke behøver at da Re- geringen har Forvaltningsmyndighed over Statsejendomme. saa fromt ingen Bevilling Det vil de altsaa saa bestemte er de til den 3. saa faar Trompeten on anden Lyd. De forenede Liberales Væl- gerforening paa Frederiks- berg. Foreningen vil i Aar ligesom i Fjor i Vintorhalvaaret lade holde en Række af oplysende po- litisk Indhold. Denne Virksomhed vil tage sin Begyndelse Fredag den 24. ds. med et Foredrag af Hr. Folketingsmand. Statsrevisor Hontp. hvorom nærmere Bekendtgørelse vil udgaa. Paa Garnisons Kirke gaard afholdtes i Gaar Formiddags Kl. 9 en Sørgehøjtid over de ved Slots- branden forulykkede to Soldater. Heil- mann af Ingeniørerne og Xithvn af Artilleriet. De to blomstersmykkede Kister var anbragte under aaben Himmel udenfor i hvis Dor Pastor Hanfen talte. Han frem- at de afdøde var faldne paa Ærens Mark under Udførelsen af den deni betroede Gerning og bragte dem en Tak fra Konge. Foresatte og Kam- merater. Der havde indfundet sig en stor Del Officerer af alle Grader og Vaabeuartor samt mange Underoffi- cerer. Menige og Civile. I Folgot bcmærkedes Repræsentanterne for Kongen og Kronprinsen. Ritmester Hegermann-Lhitlencrone og Kaptejn Bull. Krigsministerens Adjudant. Lojt- nant Generalerne Kaitft'- manH. Sfricker og Obersterne c. d. Mnafe. Beisttenherz o. ni. En Afdeling Artillerister og Ingeniorer paraderede. Med .militær Musik i Spidsen fulgtes derpaa Lig til hvor Pastor Hansen for- rettede Jprdpaakastolson og de tre Salver aft'yredes. medens Heilmannt Kiste paa eu Ligvogn efterfulgt af samtlige Regimentets Officerer og Un- derofficerer samt en Afdeling Menige ligeledes under Musik fortes til Ja'rn- hvorfra Liget med To- get skal bringes til Næstved tor at begraves. Et Tilbagetog. De seks Mil- lioner er gaaet i Jeres Mo'r igen. man har opgivet at bygge ot nyt Kri- det vil Kjøbenhavn har opgivet det. Hvis Godsejerne har Lyst saa or det eu anden Sag. Aftenbladene har modtaget følgende et Onsdag Aften i Land- mandsbanken af Mænd i forskellige   

From 1607 To The Present

Once upon a time newspapers were our main source of information. Now those old newspapers are a reliable source for hundreds of years of history and secrets of the past. Now you can search for people, places, and events without the hassle of sorting through mountains of papers!

Growing Every Second

Newspaper Archive is the world's largest online newspaper database featuring over 130 million newspaper pages. Plus our database expands by one newspaper page per second for a total of around 2.5 million pages per month! The value of your membership grows along with it.

Genealogy Made Simple

Those looking to find out more about their forefathers can empower their genealogy search with Newspaper Archive. Within our massive database, users can search ancestors' names for news stories and obituaries. We must understand our past to understand our future!

Choose the Membership Plan that is right for you!

Unlimited 6 Month

$99.95 (45% Savings!)

Unlimited page views for 6 months Learn More

Unlimited Monthly

$29.95

Unlimited page views for 1 month Learn More

Introductory

$9.95

25 page views for 1 month Learn More

Subscribe or Cancel Anytime by calling 888-845-2887

24 hours a day Monday-Saturday

Take advantage of our Introductory Membership offer and become a member for 1 month only for $9.95!

Your full introductory membership payment will be credited toward the cost of full membership any time you choose to upgrade!

Your Membership Includes:
  • 25 page views for 1 month
  • Access to Over 130 million Newspaper Pages
  • Ability to View, Save, and Print
  • Articles featuring over 100 million people
  • Weekly Search Alerts - We search for you!
  • & Many More Features!
Subscribe for a Monthly Membership only for $29.95
Your Membership Includes:
  • Unlimited Page Views
  • Access to Over 130 million Newspaper Pages
  • Ability to View, Save, and Print
  • Articles featuring over 100 million people
  • Full Access To All Content including 10 Foreign Countries
  • Weekly Search Alerts - We search for you!
  • & Many More Features!
Subscribe for a 6 Month Membership only for $99.95
Best Value! Save -45%
Your Membership Includes:
  • Unlimited Page Views
  • Access to Over 130 million Newspaper Pages
  • Ability to View, Save, and Print
  • Articles featuring over 100 million people
  • Full Access To All Content including 10 Foreign Countries
  • Weekly Search Alerts - We search for you!
  • & Many More Features!

What our Customers Say:

"It is amazing how easy and exciting it is to access all of this information! I found hundreds of articles about my relatives from Germany! Well worth the subscription!" - Michael S.

"I love this site. It's interesting to read articles about different family members. I've found articles as well as an obituary about an uncle who passed away before I was born, and another about a great aunt. It's great for helping with genealogy." - Patricia T.

"A great research tool. Allows me to view events and gives me incredible insight into the stories of the past." - Charles S.

Search Billions of Newspaper Articles 145 Million+ Pages and More Added Weekly!

Uncover 400+ Years
of Newspaper Archives
(1607 to today!)

Browse by Date

Research Newspaper Articles from 19 Countries
& all 50 U.S. States

Browse by Location

Explore 6,200+ Current &
Historical Newspaper Titles
and Counting!

Browse by Publication